Bestil forårsudgaven med advarselsdokumentet her

Anarkisten fra Berlin

ANARKISTER: NYTID her begynder en serie om anarkister internationalt. Først ud er Ralf Landmesser i Berlin.

NY TID mødtes anarkist Ralf G. Landmesser i sin egen pakket A-Laden (den anarkistiske butik), som bugner af alle slags A-litteratur, bøger, magasiner og anarkistiske aviser i centrum af Berlin.

Landmesser fortæller, at han i 129'erne var tæt på at blive retsforfulgt i henhold til straffelov XNUMXa i den tyske straffelov (til dannelse af en kriminel forening), fordi han havde lånt et tilbud fra RAF (Rote Armee Fraktion) fra den tyske avis TAZ og offentliggjort dette i den rød-sorte almanak KalendA.

Landmesser blev kaldt på tæppet af årtiets øverste terroristjæger i Berlin, Hans-Jürgen Przytarski. Højesterets dommer forsøgte at få Landmesser på limpinden ved at stille komplicerede spørgsmål, men mislykkedes. Da mødet var slut advarede Przytarski ham kraftigt mod at offentliggøre lignende citater; de kunne tilskynde folk til at gøre dumme ting, tænkte han. ”Hør, hr. Przytarski,” svarede Landmesser. ”I denne tyske uretfærdige stat er der stadig postfascistiske strukturer, mens vores kapitalister samarbejder med ethvert bedragersk diktatur! Så længe dette fortsætter, holder jeg mig til min mening. ”Sagen blev afsluttet.

Dækket på hans bil blev punkteret, men kun halvvejs, så kun lidt luft lækkede ud.

Dog blev der oprettet en fortegnelse over Landmesser hos det tyske forbundspoliti. En tilfældig politimester stolede senere på ham, da Landmesser ved en lejlighed demonstrerede imod bygning af atomkraftværker. Landmesser siger i samme åndedrag, at han allerede havde en stærk følelse af, at han blev overvåget, men at det næsten var en selvfølge at tælle for dem, der "lænede sig lidt for langt ud af vinduet politisk."

Politisk sabotage

- reklame -

På samme tid er han meget nysgerrig efter, hvor mange gange spioner og politiske provokater faktisk blev plantet på ham af myndighederne. Som eksempel nævner han, at almanakken for 1991 kun kunne offentliggøres i februar samme år, og hans magefølelse indikerer en stærk mistanke om, at den tyske efterretningstjeneste aktivt stod bag forsinkelsen.

Han forklarer, at han på det tidspunkt var et centralt kommunikationscentrum for anarkistiske aktiviteter i Tyskland og internationalt, længe før Internettet eksisterede. Det var naturligt, at de hemmelige tjenester forsøgte at sabotere denne aktivitet.

RALF LANDMESSER. FOTO: HANS GEORG KOHLER
[ntsu_box title = ”Profile” style = ”soft” box_color = ”# fac842 ″ title_color =” # fffffb ”radius =” 2 ″] Ralf G. Landmesser, født i 1952. Publicist og billedkunstner. Sociale og kulturelle arbejdere. Uddannelse i kommunikationsvidenskab, statskundskab og sociologi ved LMU München. Studerede på FU med speciale i statskundskab ved OSI. Forlagsarbejde 1982 i forlaget Klaus Guhl. Fra 1983 til 2000 udgiver af den sort-røde KalendA. Syv års arbejde for udenforstående i Rollbergviertel-distriktet i Neukölln i Berlin. Grundlæggelse af SCWARZROTBUCH Forlag Berlin i 1989. Professionel erfaring inden for forskellige områder, såsom konstruktions- og samlebånd, som lastbilchauffør, IT-specialist og offentlig sekretær. 1988 oprettelse af A-Laden i Berlin. Aktivist og projektmedarbejder i forskellige distrikter i Berlin. Udgiver af Libertarian Press Agency (LPA) fra 1998. Formand for IBGT, det internationale B. Traven-selskab. [/ ntsu_box]

For et par år siden forsøgte nogen at dræbe Landmesser. Dækket på hans bil blev punkteret, men kun halvvejs, så kun lidt luft lækkede ud af det. På motorvejen kunne det hurtigt have haft fatale følger, hvis dækket revnet eller punkteret. Der var helt nye dæk, så Landmesser fik dækkene inspiceret på et værksted uden at de kunne finde noget der. Et par måneder senere var et andet dæk pludselig punkteret. Det kunne umuligt være tilfældigt.

Han gik til et andet værksted, og de fandt stikkende sår på begge dæk udført med en skarp og skarp genstand. For fem eller seks år siden var den centrale skrue på bremseankerpladen til bagbremsen på Landmessers motorcykel fjernet. Sammentræf? Han rapporterede sabotageforsøgene som et forsøg på mord til politiet, men politiet ville kun acceptere rapporten som materielle skader.

Sagen om materielle skader blev henlagt efter to uger, fordi der ikke blev fundet nogen gerningsmand. Landmesser klagede med eftertrykkelse over denne beslutning og forklarede detaljeret hele årsagsforbindelsen, hvorpå en kvindelig politibetjent accepterede at rapportere sagen som en alvorlig indblanding i den offentlige trafik. Landmesser ville derved opnå, at sagen blev offentligt dokumenteret og registreret, hvis sådanne sabotager skulle påvirke ham i den nærmeste fremtid. Derudover blev hans bil buleret og bagruden knust, selvom bilen ikke var parkeret langt fra en politistation. Landmesser antager, at det enten var nynazister eller politiet, der stod bag angrebene.

[ntsu_box title = ”Sort-rød almanak” stil = ”blød” box_color = ”# fac842 ″ title_color =” # fffffb ”radius =” 10 ″] På bagsiden af ​​en af ​​lommealmanakker kaldet der KalendA (med det sidste A-bog cirklet i en cirkel som et symbol på anarkisme) udgivet af Berlins beboer Ralf G. Landmesser fra 1983 til år 2000 er digtet "On the water wheel" af Bertolt Brecht fra 1932/33. Der hedder det (Ach wir hatten viele Herren…, [oversat af undertegnede])

(Ak, vi har haft mange chefer, nogle kan lide tigre, andre hyener nogle ørne, nogle svin, som vi stadig har fodret den ene, og den anden nogle bedre, nogle værre, men en bagagerum falder tid forbliver en boot, det sparker til folk, du forstår: Jeg mener, vi behøver ingen nye chefer og ingen overhovedet!)

Digtet beskriver passende passende essensen af ​​anarkismen, der har sit overordnede mål at etablere en social orden fuldstændigt uden et hierarki af magt og systemer. Almanakken var uundværlig for alle, der var aktive på den anarkistiske scene i Den Gamle Forbundsrepublik og det tidligere Vest-Berlin, senere også i det genforenede Tyskland. Hvor KalendA-almanakken var et vigtigt redskab for datidens aktivister i en revolutionerende og ofte frustrerende hverdag. Det var nødvendigt at planlægge og huske møder, "men ikke de sammensværgende!", Som det engang optrådte i en af ​​almanakkerne. Mellem teksterne var det fyldt med bittesmå tegneserier fra Seyfried, © TOM og mange andre fra venstre og venstre radikale side, citater fra revolutionære klassikere, fra punk-sange eller aktuelle demonstrationsslogans samt talrige historiske data.

Kontaktadresser

Frem for alt leverede den sortrøde KalendA aktuelle kontaktadresser: om anarkistiske og andre venstreorienterede fremskridt / initiativer, arkiver, aviser, infobutikker, virksomheder, anti-AKW (antikernekraftværksbevægelse), antifa (antifascister), fagforeninger og naturbeskyttelsesgrupper. Almanak fra 1996 viser hundredvis af adresser. Da Internettet på det tidspunkt trådte i sin spædbarn, var sådanne omfattende postlister sjældne. Som i alle tidligere udgaver præsenterede 1996-udgaven rige artikler med fokus på anarkismens historie i Tjekkiet og Slovakiet. Almanakten fortalte om forskellige grupper som "de sorte cyklister", "kontoret for anarkistiske diskussioner" og "initiativet dø FREIe HEIDe". Den indeholdt også en oversigt / guide over alle anarkistiske aviser og magasiner. Det officielle navn på almanakken var "Schwarz-roter Kain-KalendA" (sort-rød ikke-kalender). Navnet veksler på Kain-kalenderen for den anarkistiske forfatter Erich Mühsam, som blev udgivet for årene 1912/13.

Færre radikaler

Hvis man ser på almanakten i dag, får man en stærk fornemmelse af, hvilke politiske kampe blev udkæmpet, og med hvilken bredde og mangfoldighed den tid-anti-kapitalistiske modstand fra venstre var organiseret. Det er klart, at meget af dette mangler i dag, at der er færre, der er radikale, og som samtidig er villige til at grave sig hen til rodene til anarkismen.

Almanakken offentliggøres ikke længere. KalendA stod alligevel for en tidstypisk følelse af liv, en særlig politisk livskvalitet. Meget af aktiviteten i dag er flyttet til Internettet. Almanak fra 1996 kan stadig købes til en femur-seddel, som kan sendes til Ralf G. Landmesser. Så modtager du en ægte KalendA fra 1996 til gengæld.

Du kan bestille her: Ralf G. Landmesser, Rathenower Str. 23, 10559 Berlin, Tyskland


A-Laden, Brunnenstrasse 7, 10119 Berlin,
Åben hver torsdag kl 18.00-22.00 (eller efter aftale)

[/ Ntsu_box]
Hans-Georg Kohler
Kohler er en regelmæssig korrekturlæser for Ny Tid.

Giv et svar

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær om, hvordan dine kommentardata behandles.

Meddelelse / Regeringen styrkede ikke beskyttelsen af ​​whistleblowerRegeringen fulgte ikke op på meddelelsesudvalgets forslag, hverken om sin egen underretningsombudsmand eller sit eget underretningsudvalg.
Finans / Nordisk socialisme – mod en demokratisk økonomi (af Pelle Dragsted)Dragsted har en række forslag til, hvordan medarbejdere kan få en større andel af «samfundskagen» – f.eks. ved at lukke dem ind i virksomhedslederne.
FNs sikkerhedsråd / Officielle hemmeligheder (af Gavin Hood)Katharine Gun lækkede information om NSA's anmodning til den britiske efterretningstjeneste GCHQ om at spionere på medlemmer af FNs Sikkerhedsråd i forbindelse med den planlagte invasion af Irak.
3 bøger om økologi / De gule veste har ordet, ... (af Mads Christoffersen,…)Fra de gule veste kom nye organisationsformer inden for produktions-, bolig- og forbrugsfunktioner. Og med "Degrowth", der starter med meget enkle handlinger såsom beskyttelse af vand, luft og jord. Og hvad med det lokale?
Samfund / Falde sammen (af Carlos Taibo)Der er mange tegn på, at et endeligt sammenbrud nærmer sig. For mange mennesker er sammenbruddet allerede en kendsgerning.
Radikal chic / Postcapitalist Desire: The Final Lectures (af Mark Fisher (red.) Introduktion af Matt Colquhoun)Hvis venstrefløjen igen bliver dominerende, skal den ifølge Mark Fisher omfavne de ønsker, der er opstået under kapitalismen, ikke bare afvise dem. Venstrefløjen skal dyrke teknologi, automatisering, reduceret arbejdsdag og populære æstetiske udtryk som mode.
Klima / 70 / 30 (af Phie Amb)Åbningsfilmen på Copenhagen DOX: de unge påvirkede politikens klimavalg, men Ida Auken er filmens vigtigste omdrejningspunkt.
Thailand / Kæmper for dyd. Retfærdighed og politik i Thailand (af Duncan McCargo)En magtfuld elite i Thailand – Myanmars nabo – har i det sidste årti forsøgt at løse landets politiske problemer med domstolene, hvilket kun har forværret situationen. I en ny bog advarer Duncan McCargo mod "legalisering".
Surrealistisk / De syv liv af Alejandro Jodorowsky (af Samlet og kurateret af Bernière og Nicolas Tellop)Jodorowsky er en mand fuld af kreativ arrogance, grænseløs kreativ trang og helt uden ønske eller evne til at gå på kompromis med sig selv.
Journalistik / "Stinkjournalistik" mod whistleblowersProfessor Gisle Selnes skriver, at Harald Stanghelles artikel i Aftenposten den 23. februar 2020 "ligner en erklæring om støtte, [men] ligger som en ramme omkring det forværrede angreb på Assange". Han har ret. Men har Aftenposten altid haft dette forhold til whistleblowers, som i tilfældet med Edward Snowden?
Om Assange, tortur og strafNils Melzer, FNs særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, siger følgende om Assange:
Med rygsøjle og etisk kompas intaktVARSEL Vi har brug for en mediekultur og et samfund bygget på ansvarlighed og sandhed. Det har vi ikke i dag.
- Annonce -

du kan måske også lideRelaterede
Anbefalede