Arten af ​​menneskets blinde zone


EN GOD NATUR? I filosofen Arne Johan Vetlesens nye bog er miljøproblemerne et symptom på vores vanvittige tænkning. Måske måske vi åbner os for, at alt omkring os er sjælen?

Philosopher. Permanent litterær kritiker i New Age. Oversætter.
E-mail: andersdunker.contact@gmail.com
Offentliggjort: 2020-03-04
Antropocenets kosmologier
Forfatter: Arne-Johan Vetlesen Routledge
, Det Forenede Kongerige

Ligesom Vetlesens tidligere internationale udgivelse Naturens benægtelse (2015) sætter denne bog i et usædvanligt filosofisk argument i dialog med nutidige miljøtænkere og filosofi miljømæssigeendda klassikere. Hvor den forrige bog slutter med spørgsmålet om naturens sjæl og egen vilje, diskussionen i Antropocenets kosmologier. Udgangspunktet er Freya Mathews # 'økologisk revitalisering af udtrykket panpsychism i bogen #Det økologiske selv# (1991).

Pan-psykisme er det synspunkt, at psyken eller sjælen er overalt og i alt. Ligesom Mathews søger Vetlesen en spontan nærhed til omgivelserne hos mennesker, der lever på præ-moderne måder - udforsket og rapporteret inden for antropologi og dets seneste teoretiske udvikling.

Han går blandt andet til Philippe Descola, der diskuterer spørgsmålet om forskellige kosmologier, forstået som levende sandhedssystemer. Han trækker også på psykologiske og psykoanalytiske teorier, der beskriver et tab af kontakt med naturen, forskellige former for kulturelært blindhed.

Arter, processer og næringsstoffer har værdi som en del af et økosystem.

Vetlesens hypotese er, at det er denne fremmedgørelseen, der får tanken om, at alt er fuld af ånd - som både børn og animistkulturer ser ud til at tage for givet - synes at være fremmed for os.

Værdien af ​​naturen er objektiv

Vetlesens bog er imidlertid langt mere end en poetisk appel for et sympatisk forhold til naturen. Systematisk og objektivt accepterer han at komme til bunden af ​​sagen - næsten bogstaveligt. Fordi ved vi virkelig, hvad det er, hvad vi kalder noget? Er det fornuftigt at adskille stof fra ånd eller bevidsthed, som Descartes gjorde? Blandt de mere provokerende påstande undervejs i denne temmelig tekniske diskussion er, at vi ikke forstår vores egen bevidsthed, netop fordi vi misforstår stof - det, vi kalder "den ydre natur". Når vi ser alt uden for mennesket som død stof og genstande, eller som mere eller mindre sjælløse "levende ting", lider vi af videnskabelig fordom - en misforstået intellektuel abstraktion.

Abonnement 195 kr. / Kvartal

Vetlesen vil ikke kun oprette en ...


Kære læser. Du har allerede læst månedens 4 gratis artikler. Hvad med at støtte NY TID ved at tegne en løb online Abonnement for fri adgang til alle artikler?


Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)