Selvmedicinering af selvtilfredshed

BJØRNEBOE FILM: Er det den frihed, vi er bange for? spørger filmregissør Terje Dragseth.

Ohrem er en forfatter for New Age.

Digter og filmskaber Terje Dragseth er i øjeblikket ved at redigere dokumentarfilmprojektet Jens Bjørneboe og ondskabens problem. Vi bad ham oprindeligt om at fortælle os lidt om baggrunden og motivationen til at lave denne film.

- Det er meget simpelt – det er det Bjørneboe-jubilæum i år, og dette er mit bidrag. Jeg vender tilbage til Jens Bjørneboes tre-bind arbejde om historien om bestialitet, friheden, Stilheden og Pudertårn. Trilogien beskæftiger sig med noget så stort og omfattende som ondskabens problem, et hovedtema i et stort skrift. Selvom arbejdet i dag desværre er lidt læst, markerer vi det nu.

- Hvad er der stadig involveret i disse bøger?

- Dette er tre bøger, som folk har læst i deres ungdom, som desværre gradvis glider ud, da du går ind i en komfortzone, hvor du fortrænger visse realiteter. Det er denne komfortzone, som jeg har til hensigt at røre lidt ved.

- Føler du, at du selv er havnet i denne komfortzone?

- Jeg er i det, også jeg, men i det mindste er jeg opmærksom på det.

dokumentarfilm Jens Bjørneboe og ondskabens problem instrueret af Terje Dragseth vises på VEGA Scene den 10. oktober. Efter screeningen mødes direktøren bag Pia Maria Roll Måder at se, Lars Øyno, ​​direktør for grusomhedsteatret, Lars Fredrik Svendsen, professor i filosofi og forfatter af Ondskabens filosofi. Samtalen er modereret af Truls Lie, chefredaktør for Ny Tid.

At leve i angst

- Bjørneboe skriver om angst, og om at leve i angst som en motivation til at skrive. Når du taler om at gå ind og bo i komfortzonen, tænker du vores sikre og kan etableret eksistens forhindre os i at forstå og engagere os i, hvad Bjørneboe skriver?

- Ja helt sikkert. Hvad middelklassen repræsenterer, er en slags selvmedicinering af selvtilfredshed. Middelklassen, der er i alle etablerede positioner i samfundet i dag, klarer sig meget godt, og det er godt, men det kan også ligne en slags søvn, hvor de beskytter alle deres privilegier. Når disse privilegier trues, bliver situationen en helt anden, som vi ser i Polen, England, Frankrig og Brasilien, hvor autoritære figurer ser deres nedskæring for at tage rollen som mundstykke for overklassen og middelklassen.

- Tilbage til filmen. Kan du sige lidt om emnet, layoutet ser ikke ud til at være det, jeg forbinder med en traditionel dokumentar?

- Filmen er opdelt i tre akter, der henviser til de tre bøger. Når den er redigeret, skal den fremstå som en halvfems samtale mellem seks personer med ondskab som den røde tråd. Min stilistiske tilgang er ret tør og uspektakulær. Formålet er at stimulere koncentration, fordi gode samtaler kræver koncentration. Jeg vil bruge dette middel til at komme ud af den nævnte selvtilfredshed, hvilket betyder at du ikke læser Bjørneboe. Filmen består af denne samtale og til dels klip af Bjørneboe selv fra NRK-arkiverne, og derudover nogle poetiske stilleben, som jeg har sat for at stimulere refleksion. Men det skulle være en film, der er visuel, dynamisk og interessant at se, ellers kunne jeg kun have udgivet en bog.

Samtalen, som filmen er baseret på, ledes af paneldeltagere Truls Øhra, Arne Johan Vetlesen, Vigdis Hjorth, Maria Kjos Fonn, Lars Svendsen og undertegnede. Mit håb var, at deres intellektuelle kapital kunne skabe spændende dialoger, som jeg tror, ​​det også har styret.

Vi taler om, hvorvidt det er teologi og dogmer, der ikke tåler virkeligheden

Problemet med det onde

- Hvordan oprettede du de spørgsmål, du stiller panelet – hvilke udgangspunkt bruger du for at kaste lys over problemet med ondskab?

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålene følger rækkefølgen af ​​bøgerne og er taget fra disse. Jeg fokuserer for eksempel på, hvordan kristendommen har været i cahoots med magt og bidraget til historien om bestialitet. Jeg siger, "Jeg ved godt, hvem Satan er, det er frihed, og den frihed, vi er bange for," det kræver et ansvar fra os. Vi taler om, hvorvidt det er teologi og dogmer, der ikke tåler virkeligheden; retfærdighedens tjener i bogen Stilheden siger for eksempel, at han blev opdraget i en løgn. Det herskende præster sidder konstant på sandheden, men er i fare for at miste deres hegemoni. Her er det især filosoferne i panelet, der taler, Svendsen og Vetlesen.

- En anden paneldeltager er Truls Øhra, som også netop har skrevet en vigtig bog, The History of Power, som placerer kristendommen i centrum for udviklingen af ​​den europæiske civilisation. Blandt andet arbejder han med to modstridende strømninger inden for kristendommen gennem historien, den overtroiske, aggressive og den hellenistiske, humanistiske kristendom.

- Ja, gudskelov, og det påvirker også Øhra i samtalerne. Øhras bog er, som han selv også bekræfter, en dybtgående undersøgelse af denne del af Bjørneboes forfatterskab, «Historien om bestialitet». Forresten var de også venner. Bogen The Power of Power implementerer og supplerer Bjørneboes projekt om ondskab som et samfundsproblem.

I disse bøger beskæftiger Bjørneboe sig også med fænomenet vanvid og kriminalitet. Ligesom den franske filosof Michel Foucault sætter Bjørneboe spørgsmålstegn ved selve afvigelsen. Galskab og kriminalitet ses primært som et resultat af magtens behov for at definere sig selv ved at håndhæve normalitet.

Især med henvisning til Nietzsche og også teologi berørte vi dette. Kraft og ondskab går hånd i hånd. Man kan ikke udøve magt uden at bruge magtmidler, der består i at have en politistyrke, en voldskraft, som især udsætter samfundets periferi for disciplin – hvor der er konstant oprør. Galskab er også et meget relativt koncept.

"De fleste af nutidens forfattere er tilpasset normerne for 'normal' fiktion."

Tilpasning og dannelse

- Hvilken rolle spiller skole og uddannelsessystem i dag – har det ændret sig siden Bjørneboes tid og skolens roman Jonas?

- Tilpasning og uddannelse er to modsatte metoder i nutidens uddannelse og skole. Tilpasning er formateringen af ​​individet, der slibe de oprørske og kritiske kanter og arrangerer det "tilpasningsdygtige og konventionelle" mod det "oprørske og kriminelle", hvis vi skal holde os til Bjørneboes metaforer. Dannelse har den modsatte virkning. Dannelse åbner op for et frit tænkende individ ved at stimulere kritisk analytisk tænkning og åbne alternative perceptuelle historier om en i øjeblikket meget begrænset opfattelse af virkeligheden.

- Afslutningsvis, hvordan ser du betydningen af ​​Bjørneboes forfatterskab for nutidens forfattere og den litterære offentlighed?

- De fleste af nutidens forfattere er tilpasset normerne for "normal" fiktion, da den er formateret af udgivernes redaktører. Jens Bjørneboes forfatterskab er overskygget af de romantiske myter om forfatteren, og hvis der er en ting, som nutidige forfattere ikke bryr sig om, er det den visionære romantik. Stig Sæterbakken er et eksempel på en visionær romantiker, der brugte omtrent samme metode som Bjørneboe. Jens Bjørneboe er en mester i at bruge både poetisk optik og den meget konkrete faktabaserede realisme. Moderne forfattere har meget at lære her.

VEGA-scene: Jens Bjørneboe og ondskabens problem

Abonnement 195 kr. Kvartal

Ingen artikler at vise