20-siders "PERSPEKTIV" i dette nummer er viet Jens Bjørneboe. Han ville fylde 100 i oktober. Det er også for 50 år siden Gateavisa blev etableret. De fremmede begge anarkisme på det tidspunkt. Men hvor relevant er det at være en anarkist i dag?
Bjørneboe talte på det tidspunkt i 1971 til Norwegian Student Society i Oslo, at «et samfund er et sundt samfund kun i det omfang det viser anarkistiske træk». Her er anarkisme mere et adjektiv, ligesom i hvilket omfang et samfund formår at være demokratisk.
Jeg opfatter anarkisme som frihed og solidaritet, og som Bjørneboe sagde, ”den eksisterer kun grader af frihed». Og frihed skal være konkret, ikke abstrakt eller for idealistisk. Som han fortalte studerende, er leninistisk kommunisme "anti-frihed".
Et par år tidligere forlod han karakteren Ilja i romanen Pudertårn (1969) fortæller om sin tid som russisk forfulgt anarkist: Marx mente, at det ultimative mål for kommunismen var opløsning af centraliseret statsmagt. Men Lenin "skabte had til intellektuelle" og "myten om intellektueles upålidelighed." Ilja i Pudertårn refererer også til Rosa Luxemburg: «Lenins terroristiske medisin var verre enn den sykdom som skulle helbredes.» Her som i de andre to bøkene i trilogien «Bestialitetens historie» er det også nok av eksempler på hvor onde eller kynisk grusomme mennesker kan bli – enkeltvis eller som …
Kære læser. Du har læst over 15 gratis artikler, vi kan derfor bede dig om at abonnere abonnement? Derefter kan du læse alt (inklusive magasinerne) til 5 euro.
