Bjørneboes måske den sjældneste bog

FORBUDT BOG: Red Emma er Bjørneboes naturskønne historie om anarkisten Emma Goldman og hendes trofaste "medsoldat", Alexander Berkman.

Rød Emma

FORBUDT BOG: Red Emma er Bjørneboes naturskønne historie om anarkisten Emma Goldman og hendes trofaste «medsoldat», Alexander Berkman.

(Maskinoversat fra Norsk af Gtranslate (udvidet Google))

Vi havde boet i modkulturen i et stykke tid. Arbejdede i Gateavisa, kontorist ved Jaap (bogcaféen Jaap van Huysmands hukommelse), spist på Spisestedet. Vi var husvarme i Hjelmsgate 3. Og da flere af os tilfældigvis var hjemløse på samme tid, organiserede vi sammen med medlemmer af den anarkistiske bevægelse i Hjelmsgate en boligbesættelse af det tomme Læregutthjemmet i Pilestredet 34 i august 1975.

Som en spirende litteratur havde vi lige startet magasinet Trollskrift med undertitlen «revolutionerende litterære magasin», som vi som Gateavis-journalister naturligvis udgav på Futurum Forlag. Efter et stykke tid så vi, at der faktisk var plads til et modkulturelt forlag, der udelukkende fokuserede på det litterære, og som havde et bredere perspektiv end blot udgivelse af forlagets egne bøger. Og siden Gateavisa var Futurum Forlags hovedvirksomhed, og andre ting fik ikke den samme opmærksomhed, vi følte, at vi ikke trampede på tæerne, da tre anarkister "gik solo" og startede et nyt forlag. Da vi af helt personlige grunde valgte at kalde Forlaget Bjørnsons Grav.

Udgivet af Bjørnsons Grav

I Pilestredet var vi blevet bekendt med Henning Dahl, en sjov skrue med et inderligt engagement i teater, en fornemmelse af de vildeste stunts og en lignende evne til at udføre. Henning kunne faktisk have været en separat artikel værd, men det er hans rolle som manuskriptforfatter, der gør ham nævnt her.

Henning var en af ​​Jens Bjørneboes mange venner / bekendte. På et af deres sidste møder (det sidste?) Fik Henning et manuskript med besked om, at han kunne bruge det til hvad han ville. Dette var Bjørneboes scenehistorie om anarkisten Emma Goldman og hendes trofaste "medsoldat", Alexander Berkman. Henning var i flammer over manuskriptet og mente absolut, at vi skulle udgive det som en bog. Vi, der lige var begyndt at offentliggøre. Udgivet af Bjørnsons Grav i samarbejde med Røde Emmas teatersyndikat.

Bogen blev lanceret på Horten-festivalen i 1976, lidt over en måned eller to efter Bjørneboes
dør. Prisen blev sat til fem kroner.

Vi tre bag forlaget så naturligvis potentialet i et manuskript af Bjørneboe, og det var med rystende hænder, at vi modtog de tæt skrevne sider.

- Men fanden! udbrød Harry: – manuskriptet er på dansk!

For Hennings projekt var det ligegyldigt, hvilken type sprog teksten blev holdt på, men for os var det en stor linje i regningen.

- Vi kan ikke offentliggøre det på dansk, erklærede Dag: – Hvorfor i alverden har Bjørneboe skrevet det på dansk?
- Men er vi i stand til at "oversætte" det til Bjørneboes norsk? undrede Erling, den tredje af forlagene.

Vi kendte godt til Bjørneboes litteratur, men følte os ikke direkte standhaftige i hans konservative nationalsprog, da vi selv på det tidspunkt var strødt rundt om os med radikale bogsprogformer og a-suffikser på de fleste navneord.

- Hvis vi skal frigive det, skal vi holde os til en målform, som vi mestrer, konkluderede Harry; – selvom vi måske træder på nogle Bjørneboe-puristers tæer.

"Brug det til hvad du vil."

Konklusionen var derfor, at Forlaget Bjørnsons Grav ville offentliggøre teksten i et moderat bokmålskostume, hvor vi i det mindste mestrede ortografien. Kontakt med printeren blev derfor etableret, vi fik Ole Kristian Lunde til at designe et omslag, og derefter blev bogen sat og korrekturlæst i Tønsberg. Udskrivning og indbinding fandt også sted der. Den første udgave skulle være for tusind bøger med mulighed for tusind flere. Men under processen fik printeren kolde fødder og ville ikke have os til at angive det korrekte udskrivningssted i bogen.

Midt i denne proces gik Jens Bjørneboe op til loftet i sit hus på Vestgården på øen Veierland uden for Nøtterøy. Og hængte sig selv. Dermed forsvandt alibien, vi var nødt til at offentliggøre teksten: "Brug den til hvad du vil." Så da kunne ingen hverken bevise eller afkræfte, at Henning Dahl havde fået teksten til fri brug. Vi besluttede alligevel at tage chancen for frigivelse, så det måtte briste eller slides. En upubliceret tekst af Jens Bjørneboe var et smykke, vi ikke kunne undervurdere.

Vi medbragte et par hundrede eksemplarer af bogen fra Tønsberg, mens resten forblev ubundet på printeren i afventning af salget.

Og det gik. Bogen blev lanceret på Horten-festivalen i 1976, lidt over en måned eller to efter Bjørneboes død. Prisen blev sat til fem kroner. (Oprindelig beregning gav en pris på NOK 3, -. Hvorfor vi hævede prisen med to kroner, glemmes, men muligvis fordi vi så ikke behøvede at bytte så meget. En anden sjov ting i den forbindelse er, at Pax Forlag et par måneder tidligere havde offentliggjort Bjørneboes stykker Dongery, en bog, der ikke er helt forskellig fra vores i størrelse og prissat den til NOK 25.

Bogen blev stoppet

Ved omveje hørte vi, at Bjørneboes familie havde fundet ud af vores forretning for så vidt det gjaldt Rød Emma. De var utilfredse. André Bjerke var selv involveret i at stoppe bogen. Og da forlagets adresse stod bag på vores trykte materiale, var det let at komme i kontakt med os. Så en gang om sommeren 1976 var der en skræmmende udseende vinduskonvolut i postkassen 275 på Sentrum posthus i Oslo med et forudsigeligt indhold. Brevet kom fra advokaten, der ledede Bjørneboes ejendom.

Teksten skulle ikke misforstås. Det hævdede, at vores offentliggørelse af Rød Emma var en ulovlig piratudgave og en grov kommerciel udnyttelse af Bjørneboe, så hvis vi ville undgå en politianmeldelse med efterfølgende erstatningskrav, ville alle bøger, både færdige og dem, der stadig var i arkform, blive leveret til et bestemt advokatfirma i Tønsberg inden for en given deadline. Vi bag Forlaget Bjørnsons Grav forsøgte naturligvis at undgå dette, men forfatterens ejendomsleder og resten af ​​familien var ude af stand til at flytte. Ifølge disse kunne denne kommercielle udnyttelse af Bjørneboe ikke fortsætte, selvom salgsprisen Rød Emma var fem kroner.

Vi fortryder ikke frigivelsen.

I bakspejlet har vi, der udgav bogen, naturligvis tænkt lidt over. Vi fortryder ikke frigivelsen. Det eneste, vi fortryder, er, at vi ikke gjorde en stor indsats for at bruge Bjørneboes sprogform. Da manuskriptet var på dansk, burde vi bestemt være i stand til at gøre det. Vi var uddannet i Bjørneboes litterære verden på det tidspunkt og havde referencelitteratur tilgængelig. Desuden kom Bjørneboes død ubelejligt i betragtning af offentliggørelsestidspunktet. Vi siger ikke, at Bjørneboe ville have givet os tilladelse til at udgive Red Emma; ingen kan vide noget om det. Dog var Bjørneboe kendt for at være generøs med venstrefløjen og måske især anarkisterne, så du kan aldrig vide.

Stjal Henning Dahl manuskriptet?

Så kan man spørge: Hvorfor i alverden var manuskriptet på dansk? Mit tip er, at Bjørneboe selv skrev det på dansk. Det var – ifølge Bjørneboe selv – ufærdigt, så det synes helt usandsynligt, at en anden ville have givet det det danske sprog, andet end forfatteren selv.

Stjal Henning Dahl manuskriptet? Jeg er opmærksom på, at der er fremsat sådanne beskyldninger. Da Bjørneboe har været død i 44 år og Henning i 12 år, ligger svaret på dette spørgsmål begravet i historiens mørke. Jeg kan ikke hævde at have kendt Jens Bjørneboe – et interview for Gateavisa, jeg gjorde sammen med Syphilia Morgenstierne (Mari Toft) for Gateavisa 1/76, kan ikke udvides til at blive en bekendt. Jeg kendte heller ikke Henning særlig godt (hvem gjorde det virkelig?), Men ser ham ikke som en tyv. På det tidspunkt, hvor Henning modtog manuskriptet, var Bjørneboe en temmelig nedslidning og ulykkelig mand, noget han bekræftede sig selv ved at tage sit eget liv ganske kort tid senere. Så det er meget muligt, at Bjørneboe gav manuskriptet til den entusiastiske teatermand Henning, så det måske kunne realiseres fra en scene.

Idag er Rød Emma kaldet Bjørneboes måske mest sjældne bog. Næsten perfekte eksemplarer sælges i dag for NOK 3 i antikvitetsbutikker, de få gange, det er tilgængeligt der.

Læs også: Jens Bjørneboe og gadeaviser

Abonnement 195 kr. Kvartal