Fascinerende over fascisme


ideologi: Ved vi nok om fascisme til at forstå det?

Kroglund er kritiker og forfatter.
E-mail: andrewkroglund@gmail.com
Offentliggjort: 2019-11-06
Fascisme. En introduktion til komparative studier
Forfatter: Roger Griffin Oversat af Kjersti Velsand
Dreyer, Udgiver

"Ser vi nogen ligheder fra fascisme fra før krigen til dagens europæiske populister og Trump i USA?"

Hvad svarede Beevor? Jeg vil strække dig lidt på fyrbænken og tage omvejen med en frisk bog. Dreyer's forlag har en fremragende serie, de kalder Dreyer perspektiv, hvor de fremhæver vigtige fænomener i let forståelige og spændende udgivelser. Nu er turen kommet til fascisme, og forlaget har oversat en oversigt over aktuel viden om fascisme og fascismeforskning. Forfatteren er overhovedet ikke noget sted: Roger Griffin er professor emeritus i moderne historie og politisk teori ved Oxford Brookes University og en førende akademiker på området.

Hvad er fascisme?

Griffin tager os med på en rejse fra 1919 til nutiden, fra begyndelsen af ​​fascisme i Italien til nutidens internetfascisme og den hvide magtbevægelse. Men hvad er fascisme egentlig? Det ved vi alle sammen, ikke?

Problemet har været en drivkraft i Griffins akademiske karriere. Gennem adskillige bøger og publikationer har han været med til at etablere området sammenlignende fascismestudier. Nøgleelementer i ideologien, skriver Griffin, er uniformerede partimedlemmer, karismatiske ledere og ofte antisemitiske konspirationsteorier. Men det er ikke tilstrækkeligt at forstå fænomenet ifølge professoren.

Trump er kort sagt en racist, der "tager sig af" dem.

Griffin har derfor introduceret begrebet Palingenetisk ultranationalisme. Den forklarer fascismen gennem dens kernemyte, det vil sige behovet for en revolution for at opnå en national genfødelse. Denne paligenetik adskiller fascisme fra andre autoritære nationalistiske ideologier.

Abonnement 195 kr. / Kvartal

I et separat kapitel om, hvordan marxistiske teoretikere ser fascismen, får vi indsigt i, hvordan de ikke deler Griffins syn på fascismen som en revolutionær ideologi. De vil hellere hævde, at fascisme mangler en ideologisk indre kontekst, og at det hindrer en revolution, der kan slippe af med kapitalismen.

Men selv inden for marxistiske miljøer er der adskillige konkurrerende syn på fascisme, og Griffin fremhæver disse på en spændende måde. Han understreger også behovet for at gå væk fra at bruge "fascisme" som et nedlatende udtryk og endda snakker om at have en bestemt ...


Kære læser. Du har allerede læst månedens 4 gratis artikler. Hvad med at støtte NY TID ved at tegne en løb online Abonnement for fri adgang til alle artikler?


Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)