Privat foto: Marianne Bjørneboe til venstre, derefter Therese og Suzanne. Ellers Jens og Tone.

hjemve


I dette essay reflekterer Jens Bjørneboes ældste datter på en mindre kendt psykologisk side af sin far.

E-mail: marianne.bjorneboe@wemail.no
Offentliggjort: 7. september 2020

Et år før min far døde, skrev jeg i dagbogen "Far er gammel". Han var 54 år gammel og havde lige købt et hus på en ø i Vestfold. Med dette ønskede han både at "begynde fornyet" med at se fremad og at "rejse tilbage" til det, han savnede fra sin barndom: saltvand, fiskeri og sejlads. Han havde mange gange gennem hele sit liv forsøgt at finde "hjem", fysisk såvel som mentalt. I dette lå et håb om at finde fred. Som forfatter appellerede han især til unge mennesker og tilhørte således "fremtiden". Men også fordi han talte om en forestående verdensrevolution og en mere retfærdig alder. Alligevel havde han en stærk vene af nostalgi. Jeg tænker på udtrykket i dets ...

Kære læser. Du kan læse en gratis artikel om dagen. Måske komme tilbage i morgen. Tilmeld dig muligvis et abonnement (NOK 69 / måned) for at kunne læse alt (inklusive magasinerne). Hvis du ikke allerede er. Log ind eller tilmeld dig først i toppen / menuen inden du bestiller.

Abonnement 195 kr. Kvartal