FOTO: Lene Marie Fossen
FOTO: Lene Marie Fossen

Hudløs eksponering


RÅ KRAFT: skamløs bruger Lene Marie Fossen egen torturerede krop som et lærred til sorg, smerte og længsel i hendes serie af selvportrætter - relevant begge i dokumentaren selvportræt og i Gatekeeper-udstillingen, som begge havde premiere den 17. januar.

Countries er filmforfatter og instruktør og regelmæssig forfatter for Ny Tid.
E-mail: ellen@landefilm.com
Offentliggjort: 2020-01-01
Selvportræt (dokumentar)

Margreth Olin Katja Høgset Espen Wallin (Norge)

Gatekeeper (Udstilling og bog)
Lene Marie Fossen
Shoot Gallery, Oslo

Fotografen klæder sig af foran sit eget kamera, indtil der kun er knogler og knogler tilbage. Den magre krops hjælpeløshed er hjerteskærende. På trods af en levetid af anoreksi tager poserne Lene Marie Fossen (1986–2019), både yndefuld og tidløs klassiker. Farven, rumfølelsen og iscenesættelsen er som de gamle mestre.

FOTO: Lene Marie Fossen
FOTO: Lene Marie Fossen

ændring Angst

Lene Marie Fossen formåede at give et ansigt til sygdommen anoreksi og fandt et tilflugtssted fra diagnosen gennem fotografering. Den rå og usædvanlige kraft af hendes billeder placerede hende blandt de få internationale fotografiske genier.

Hendes billeder berører et foruroligende synspunkt, hvor angsten for livet
krydser dødeligheden.

Filmen om hendes evne til at tage mig tæt og lavt ind i hendes bittere eksistentielle kamp. Fra tid til anden fornemmer jeg noget større, en hellig følelse. Lene indrømmer, at hun ville stoppe tiden, at hun bare ville have, at alt skulle være som det var. Efterhånden stoppede hun med at spise, siger hun, men indrømmer, at hun var fanget i kroppens sygdomsfængsel og ikke opnåede det, hun havde forestillet sig.

Lenes åbne, sårbare blik er ætset ind i min nethinde. Det var godt at tilbringe tid med hende gennem filmen og se hendes glæde i lyset af anerkendelse og egen fotografering. Med sine maleriske selvportrætter giver hun ikke kun et afslag på at spise, men også stærk menneskelig lidelse og langsomhed et ansigt, vi kan genkende.

Abonnement halvår 450 kroner

Det er vigtigt for anerkendelse og empati, at hendes udseende ligner vores. At hun har været - og er - en af ​​os. I filmen krydser hun en uudtalt grænse ved at dokumentere sit eget kropslige forfald. Hendes handlingskraft og hendes skaber vil bryde med de ideer og ideer, vi hurtigt former for andre med denne sygdom: Lene er en stærk anorektisk, men lige så fuldt aktiv udøver. Hun tager sig af flygtningebørn og fotograferer dem og også ældre græske enker. Hun slipper lejlighedsvis fra sin egen diagnose og den forfærdelige gentagelse ...


Kære læser. Du har allerede læst månedens 4 gratis artikler. Hvad med at støtte NY TID ved at tegne en løb online Abonnement for fri adgang til alle artikler?


Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)