Hvad nu, EØS?

Norge og EU-konceptpuslespil
EØS-aftalen er 25 år i år. Hvad betyder Europa for Norge, og hvad siger præsident Macron om Europas fremtid?

Ansvarlig redaktør for Ny Tid. Se tidligere artikler af Lie i Le Monde Diplomatique (2003–2013) og Morgenbladet (1993-2003) Se også del video arbejde af Lie her.

Europas betydning for Norge er stadig interessant. Vores lille land skal især tage forsvarspolitik og klima alvorligt. Og præsident emmanuel Macron er nu på vej mod et ændret Europa / EU – så hvor står vi, og hvad sker der?

Det norske udenrigspolitiske institut (NUPI) har netop offentliggjort tidsskriftet International politik for EØS, og som Ulf Sverdrups direktør skriver, har både folket og myndighederne i dette land været ret positive over for EØS i de 25 år, der er gået. Aftalen om europæisk økonomisk samarbejde (EØS) har også forenklet "grænseoverskridende aktivitet" og "ført til et mere effektivt hjemmemarked med øget velfærd for samfundet". Ifølge Sverdrup har Norge en større fordel EU gennem EØS, end de har af os.

The Economist

Aftalen om markedsadgang er blevet udvidet undervejs til handel med tjenester, arbejdsmigration (ind / ud), det fælles finansielle marked og dets egne regler for offentlig støtte og indkøb, konkurrence, forskning og uddannelse. EØS har "europæiseret" Norge. Med adgang til EU's indre marked fik vi noget langt mere end en frihandelsaftale, hvor vi undgik muligheden for at blive blokeret via toldsatser. Dette puslespil om integration er fordoblet til 28 medlemsstater i dag, hvor Norge, Island og Liechtenstein er forbundet via EØS. Det kan også nævnes her, at da aftalen trådte i kraft i 1994, omfattede den under 2000 handlinger, men siden da er der tilføjet 10 nye – hvoraf flere tusinde er blevet ændret eller fjernet undervejs. Og som Sverdrup påpeger, er samarbejdet udvidet til nye områder som "mad, økonomi, digitalisering og miljø".

EU har indført højere miljøstandarder (se interview med Marianne Auken) og sociale forhold – så på en måde er EU-reglerne på en måde også blevet mere "nordiske".

Europas rolle

Men hvad med Europa i fremtiden – dets geopolitiske rolle, suverænitet og forsvarssamarbejde? Som præsident Emmanuel Macron sagde et interview med The Economist Sidste måned risikerer Europa i dag "at forsvinde geopolitisk" ved at miste kontrollen over vores skæbne – vi er næsten "foran faldet". Det har vi godt Brexit, og USAs voksende isolationisme – inklusive Trump's holdning "det er dit kvarter, ikke mit." Samtidig ønsker Kina at opdele Europa for at blive endnu mere magtfuldt, ifølge Macron. Han nævner også "NATO's hjernedød" og forklarer: "Der er overhovedet ingen koordination mellem De Forenede Stater og dets NATO-allierede om strategiske beslutninger. Og NATO-allierede Tyrkiet har en ukoordineret aggressiv aktivitet i et område, hvor vores interesser står på spil. ”Spørger Macron NATO artikel 5 om at stå sammen alt det, man virkelig ønsker at anvende i fremtiden. Derfor skal Europa i en post-NATO-æra styrke sit forsvarssamarbejde. Det franske europæiske interventionsinitiativ (EI2) til at oprette sin egen europæiske styrke er et svar i denne retning.

Det europæiske forsvarssamarbejde er længe blevet drøftet og indledt. Ifølge Øyvind Svendsen og Pernille Rieker i International Politik dette kom for alvor frem efter et britisk-fransk topmøde i St. Malo i 1998: "Der var landene enige om, at EU skulle etablere en fælles forsvarspolitik, der til sidst kunne give EU militære kapaciteter og erstatte den vestlige Union, som Norge dengang var tilknyttet."

Norge valgte at samarbejde tæt her, som Svendsen og Rieker mener går under radaren for den norske offentlighed, hvor NATO dominerer ordet ændring. Men hvad vil Norge gøre med et sådant samarbejde? Om dette er en "lille stat, der søger status", en indsigelse mod et stigma som "outsider" i Europa, eller et håb om større indflydelse ved at bidrage inden for EU's forsvars- og sikkerhedspolitik – vi ved ikke, om det er lykkedes. På bagsiden ligger mindst en EØS -ificering af vores forsvarspolitik.

Et reformeret og suverænt EU skal bevare demokratiske værdier, såsom solidaritet og
individuel frihed.

Viljen til forsvars- og sikkerhedssamarbejde i EU har været stor i de sidste to til tre år, ifølge Svendsen og Rieker. Det forudser et strategisk partnerskab med NATO og et såkaldt permanent struktureret samarbejde i Europa (PESCO). Den nye Europa-Kommission, ledet af Ursula von der Leyen, har nu også oprettet en forsvarsfond (EDF) på mere end 130 milliarder kroner til forskning og udstyr. Ny er også en ny fransk-tysk aftale om produktion af egne tanks og militære fly. … Europa har trods alt et kvarter af autoritære stater som Rusland og Tyrkiet.

Det er måske på tide at genoverveje forsvaret, tænke europæisk sikkerhed (eller nordisk) snarere end bare stat? Hvorfor bruge enorme budgetter bare på vores egen, når koordinering af fælles ressourcer skal være mere overkommelig? Når alt kommer til alt er militæret der for afskrækkelse.

suverænitet

Men det vigtigste punkt for Europa nu er at bevare sin suverænitet – ikke mindst for at bevare de demokratiske værdier, vi er aftappet på – og så vil vi ikke komme væk fra at vise styrke. Selvfølgelig er dette ikke kun et militært spørgsmål, og det bør ikke være landets dominerende politik, som i USA. Er vi ikke barbarer?

Von der Leyen ønsker at lede en "geopolitisk kommission" og Angela Merkel har udtalt, at "de tidspunkter, hvor vi kunne stole på andre, er forbi". En række udfordringer – herunder klima og miljø – er for store til at kunne håndteres af nogle stater alene. Og hvad med ny epokegørende teknologi som kunstig intelligens? Her foreslår Macron, at Europa skal fremme sine egne store tech-virksomheder, strategiske fusioner og måske nye skatter på teknologi ved import – noget, der fik Trump i våbenhvilen for nylig. Nå, USA og Kina investerer stærkt i kunstig intelligens – så hvorfor ikke Europa også, med en del af etikken på købet?

Et reformeret og suverænt EU – inklusive EØS – skal bevare demokratiske værdier, såsom solidaritet og individuel frihed. Dette gælder for eksempel humanitær solidaritetsbistand til flygtninge med stort behov; minimumskriterier for et værdigt liv frihed fra frygt og nød; ytringsfriheden; trosfrihed og fri seksuel orientering.

Lokale og europæiske

Hvad med de næste 25 år for EØS? I en stadig mere internationaliseret verden skal på samme tid lokaliteter selvbestemmelse af natur, den lille bys særegenhed og skikker kan være i fred – medmindre man bryder med en grundlæggende solidaritet og frihed. På nationalt niveau er det undertiden muligt at spørge, om traditionel national suverænitet ser ud til at aftage, også når det for eksempel handler om olieforurenende Norge.

En europæisering at stå stærkere sammen, et samarbejde om fred (se forsiden), men også ideen om, at mere kloge hoveder tænker bedre og mere langsigtet sammen – er det ikke en tanke at lytte til mere?

Abonnement 195 kr. Kvartal

Ingen artikler at vise