Jens Bjørneboe og Gateavisa

ANARKISME: Audun Engh om Jens Bjørneboes betydning som inspirationskilde for Gateavisa i 70'erne

Engh arbejdede i en årrække med Gateavisa.

I november 1973 sendte vi, der arbejdede i Gateavisas redaktion, bunker af Gateavisa nr. 6-73 til ca. 50 gadesælgere rundt om i landet. Vi vedhæftede et cirkulære med information om planerne for det kommende år. Her står det blandt andet:

«Den næste udgave kommer ca. 15. januar, og vil bl.a. indeholde en artikel om den samiske kultur, skrevet af en pige på gymnasiet i Karasjok, norske og udenlandske alternative tegneserier, interview med Frank Zappa om Kalvøya og artikler af JENS BJØRNEBOE! Bjørneboe kom op til redaktionen en aften i sidste uge og bad om at blive medarbejder i avisen. Han er træt af at skrive i den etablerede presse og vil gerne hjælpe med at promovere de ideer Gatevisa og lignende foranstaltninger står for. Vi vil sandsynligvis også lave et interview med Bjørneboe. "

Forudsigelsen blev ikke til virkelighed. Vi modtog ingen artikler til Gateavisa fra Bjørneboe, men hans deltagelse i den offentlige debat inspirerede stadig det redaktionelle arbejde. I nr. 1-75 nævnte Arnstein Bjørkly et skuespil, som Bjørneboe havde skrevet til Club 7s teatergruppe, Scene 7. Bjørneboe blev interviewet i Gateavisa nr. 1-1976 af redaktionens medlemmer Dag Kongsvik og Mari Toft. Emnet for samtalen var hans kritik af det norske politis, anklagemyndighedens og retsvæsenets praksis.

En læser sendte os en kassette med en optagelse af et foredrag, Bjørneboe havde holdt i Bergen studentsamfund i 1971, også med skarp kritik af det norske retsvæsen. Vi skrev hele optagelsen og offentliggjorde foredraget i nr. 1-1977, året efter at Bjørneboe døde.

Selvom Bjørneboe ikke blev forfatter for Gateavisa, var han af stor betydning for vores forretning.

Selvom Bjørneboe ikke blev forfatter for Gateavisa, var han af stor betydning for vores forretning. Allerede i 1969 skrev han en artikel om "anarkisme som fremtiden", der blev offentliggjort i 1970 i essaysamlingen Vi, der elskede Amerika hos Pax Forlag. Bjørneboe forudsagde, at anarkismen "ville blive hørt i de kommende årtier, sandsynligvis som den mest vitale politiske impuls fra nu af". Gateavisa hjalp med at realisere Bjørneboes forudsigelse.

Jeg var til stede, da en gruppe fra redaktionen besøgte Bjørneboe Veierland. Et konkret resultat af besøget var, at han donerede 2000 kroner til renovering af Hjelmsgate 3 i Oslo, det gamle træhus, som fra slutningen af ​​60'erne har været et hjemsøgt for alternative virksomheder.

Grader af anarkisme

Det meste af det, jeg har været involveret i senere i livet, er blevet påvirket af Bjørneboes udsagn om anarkisme og anti-autoritære holdninger i begyndelsen af ​​70'erne. Han understregede ikke anarkismen som en absolut ideologi i tråd med marxisme, men sagde, at det altid vil handle om grader af anarkisme: Et samfund er sundt, i det omfang det har anarkistiske træk.

Følgende udsagn brændte ind i mit sind og har hjulpet mig med at forstå, at undertrykkende holdninger findes tværpolitisk. Dette er ikke et nøjagtigt citat, men min erindring om Bjørneboes vigtigste meddelelse fra en af ​​vores samtaler: I politik er der en akse fra venstre mod højre. Men der er en anden og lige så vigtig akse, der løber på tværs: autoritær til anti-autoritær.

I det følgende ca. I 45 år har dette budskab været afgørende for min evne til at tackle kampen mod autoritære kræfter inden for politik, religion, kunst og arkitektur. Inden for alle bevægelser og discipliner møder man skuespillere, der enten er præget af liberale og inkluderende holdninger eller fremstår som fanatikere, der mener, at de repræsenterer sandheden og derfor har ret til at definere og knuse modstandere.

Bør Bjørneboe huskes som et antroposofisk intellektuelt eller anarkistisk oprør?

Mit arbejde i løbet af de sidste 20 år for mangfoldighed, lokal deltagelse og respekt for traditioner i arkitektur har udløst rasende reaktioner blandt troende modernister. En professor ved Arkitektskolen i Oslo fortalte mig, at han havde læst Gateavisa som teenager og beundret mig. Men nu betragtede han mig som en forræder af Gateavisas ideer, fordi jeg støttede klassisk arkitektur og samarbejdede med prins Charles.

Mit svar var det Gateavisa har altid udfordret accepterede sandheder og foreslog valgfrihed og mangfoldighed. Min kritik af modernistisk magt over arkitektur var derfor en fortsættelse af avisens kamp mod autoritære ideologier, fra marxistisk-leninisme til kapitalisme eller mod mennesker, der var intolerante over for al anden medicin end alkohol. Bjørneboe hjalp til med at afklare dette antiautoritære perspektiv.

Innovation skal blomstre i de mest forskellige miljøer, også blandt mennesker, der tilhører den etablerede magtelite. Bjørneboe havde været lærer på Steinerskolen, og mange antroposofer blev rasende over hans hårde samfundskritik og sympati for anarkisme.

Bjørneboe og eftertiden

I 1978, to år efter hans død, blev en buste fjernet Bjørneboe placeret på Club 7. Han besøgte der og var den eneste gæst med kredit i baren. I Gateavisa 5-1978 kritiserede jeg placeringen af ​​bysten, dels fordi jeg troede, at Club 7 havde bidraget til Bjørneboes alkoholisering. Nogle opfattede det som et moraliserende perspektiv, og måske havde de ret. Jeg gik med på, at bysten snarere skulle placeres i haven i Hjelmsgate 3. Bysten er nu på natklubben Røverstaden, som ligger i Club 7s gamle lokaler og fortsætter noget af klubben.

Kontroversen om, hvorvidt Bjørneboe skulle huskes som et antroposofisk intellektuelt eller anarkistisk oprør, udløste en handling, da Nationalteatret iscenesatte en forestilling med Bjørneboe-tekster i 1977, kaldet Jeg tager mig den frihed. 15 anarkister var til stede og afbrød forestillingen. Et manifest blev læst op. Aktivisterne mente, at Nationalteatret havde væltet oprøreren Bjørneboe og gjort ham til en harmløs borgerlig kunstner. Blandt demonstranterne var et redaktionelt medlem af Gateavisa, Lasse Tømte, og filmskaberne Petter Vennerød og Svend Wam.

Vi ville hylde Bjørneboe for hans støtte til anarkisme og modkultur.

Jens Bjørneboe tog sit eget liv den 9. maj 1976. Under begravelsen ni dage senere deltog jeg med en gruppe fra Gateavisas redaktion og det anarkistiske samfund. Begravelsen blev iscenesat af antroposoffer. Bjørneboe havde hørt til bevægelsen og undervist på Steinerskolen, men mange af hans anarkistiske tilhængere oplevede begravelsen som et forsøg på at genskabe Bjørneboes sjæl. Vi ville hylde Bjørneboe for hans støtte til anarkisme og modkultur. Det gik ikke ubemærket hen, og Dagbladet skrev: "To unge repræsentanter for den anarkistiske bevægelse dækkede gulvet foran kisten med et rødt og et sort flag."

De antroposofiske præster, der ledede ceremonien, gik rundt om kisten og vinkede røgelsesbrændere. Da røgen spredte sig omkring Bjørneboes krop, hviskede jeg til redaktøren, der sad ved siden af ​​mig: "Nu får han det sidste slag." Vi var godt klar over, at Bjørneboe havde vist interesse for alternative stoffer ud over sit store alkoholforbrug.

Blandt mennesker, der identificerer sig med Bjørneboes oprørske sider, diskuteres det nu, hvordan bogen Rød Emma kan genudstedes og sat op på en passende teaterscene. Selvom Bjørneboe aldrig formåede at skrive stykket fuldstændigt, er det en vigtig del af hans livs arbejde og bør stilles til rådighed. Nogle har foreslået en ny piratversion, hvis de overlevende opretholder forbuddet mod offentliggørelse. Jens Bjørneboe inspirerer naturligvis stadig mange til at tænke og handle frit.

Læs også: Thomas Hylland Eriksen: En sene hippier tilstår

Abonnement 195 kr. Kvartal

Ingen artikler at vise