Bestil forårsudgaven med advarselsdokumentet her

Leder: Velkommen, 2009

På trods af de brutale juleangreb indtaster vi nu muligheden for mange år.

(Maskinoversat fra Norsk af Gtranslate (udvidet Google))

Om få år vil vi sandsynligvis kunne se tilbage på 2008 som et næsten revolutionerende år. 2008 kan være det nye 1968 – året, der er blevet et symbol på en større bevægelse og en radikal ændring i samfundet, der først blev implementeret senere. I 2008 var vi i stand til at opleve frøene til tre globale systemændringer.

En kim ligger i markedsliberalismens død, som udtrykt efter, at den amerikanske finanskoncern Lehmann Brothers gik konkurs den 15. september – hvilket bidrog til, at verden gik ind i en såkaldt global finanskrise. Ligesom totalitær kommunisme døde ud som et ideal med Berlinmurens fald den 11. november 1989, kan markedsliberalisme uden statskontrol muligvis nu have fået sit slag som en utopisk social orden. Markedet ser ud til at have mistet sin magt over sindet, at bruge begreberne fra økonom Bent Sofus Tranøy. Forhåbentlig kan begivenhederne bruges til at sikre en mere ansvarlig distribution af de materielle varer.

Den anden kim ligger i den såkaldte fødevarekrise, som blev tydelig i foråret 2008. Den enorme stigning i fødevarepriser i en række lande – og især i de, der kaldes økonomisk udvikling – viste, hvor uretfærdige mange af nutidens globale handelsaftaler er. Det var derfor et vandskel, da Indiens handelsminister Kamal Nath i juli stoppede et udkast til aftale i Verdenshandelsorganisationen (WTO), fordi hans regering følte, at den ikke i tilstrækkelig grad sikrede mad og handelsinteresser i Indien og størstedelen af ​​verdens befolkning. Det er ikke subsidier til de rige, der skal være det styrende organ, men en rimelig tilbagebetaling til – eller fair handel for – dem, der er økonomisk fattigere.

Det, vi nu ser, er "restens stigning" – eller "restens vækst" – som Newsweek-redaktør Fareed Zakaria kalder det. Med andre ord demokratisk koloniserede og besatte landes demokratiske kamp for at genvinde deres retmæssige plads i solen. Indtil midten af ​​det 1700. århundrede havde Indien og Kina, de to lande, der har formet verdenshistorien mest gennem de sidste tre tusinde år, alene mere end 60 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Derefter begyndte den europæiske bølge af kolonisering, og verden blev vendt på hovedet.

- reklame -

Nu i det 21. århundrede er vi på vej tilbage til en mere normaliseret tilstand. Der er ikke en magtstol, der er centreret omkring EU / USA, og som styrer verden gennem diktat, som efter XNUMX. verdenskrig, men i stigende grad demokratiske magtpoler. Forhåbentlig vil begivenhederne give Norge mulighed for at genoverveje og søge nye alliancer med størstedelen af ​​verdens befolkning, helst demokratiske lande som Brasilien, Sydafrika, Indien og Indonesien, i stedet for oliediktatorer som Rusland og Iran.

Det tredje frø til en ny verdensorden ligger i slutningen af ​​George W. Bushs otte-årige regeringstid i USA, symboliseret ved hans efterfølgers historiske præsidentkampagne og valgsejr den 4. november. Barack Hussein Obama er blevet præsenteret næsten som en hegeliansk verdensånd på hesteryg. Men hans regeringsudnævnelser hidtil vidner ikke om, at han er alt andet end menneske, alt for menneskelig – det vil sige, det er viljen til magten og magtudøvelsen mere end forsøget på en radikal ny politik, der ligger til grund for strategien. Ikke desto mindre vil Obamas indvielse og den spænding han skaber den 20. januar i sig selv være i stand til at skabe den ændring man søger. Forhåbentlig kan den norske regering sikre frugtbart samarbejde med Obama og udenrigsminister Hillary Clinton, så der i praksis kan opnås en radikal pause med arven fra Bush-dynastiets krigsførelse og manglende overvejelse for globale menneskerettigheder.

Julens brutale israelske angreb på Gazastriben, som har ført til hundreder af civile tab, inklusive børn, viser, at der er masser af udfordringer i det kommende år. Dette viser igen det grundlæggende problem med dagens forsøg på en tostatsløsning. Israels angreb viser også, hvor problematisk det er, at Norge fortsætter med at handle våben med et land i krig – som det fremkom i det forrige nummer af Ny Tid (19. december). Det er selve sprængstofferne i de norske klyngebomber, der endnu ikke er blevet ødelagt, der blev produceret i Israel og blev købt i slutningen af ​​90'erne. Indtil en sådan officiel norsk støtte til Israels våbenproduktion ophører, taler Norge med svækket troværdighed, når de kritiserer Israels brug af våben i Gazastriben.

Også i Norge vil 2009 medføre udfordringer. Valget i september kunne i værste fald føre til, at det højreorienterede nationalistiske Progressparti fik regeringsmagt. En FRP-sejr vil ikke være i Norges eller verdens interesse. Dagens rødgrøn koalition ser ud til at være den bedste garant mod en Frp-regering. De tre nævnte bakterier af en ny verdensorden – repræsenteret af finanskrisen, fødevarekrisen og Bush-krisen – ser da også ud til at virke til fordel for de rødgrønne blandt de fleste. Nu er det op til finansminister Kristin Halvorsen at finde en stabil kurs, der kan overbevise medierne og vælgerne om, at vi har brug for mere solidaritet, internationale og samfundsorienterede løsninger, ikke færre.

Når vi fra nytår også kan glæde os over, at der fra nytår trådte i kraft en ny ægteskabslov i Norge, der blev vedtaget i det radikale år 2008, er der gode grunde til også at være optimistiske på det kommende års vegne. Fra 1. januar har folk af samme køn for første gang ret til at gifte sig, få assisteret reproduktion og få lov til at adoptere – og fra samme dag har homoseksuelle i Ungarn ret til at indgå et partnerskab. Nepal fortsætter på sin side landets banebrydende kamp for tredje køn, samtidig med at Ugandas højesteret juleaften besluttede Victor Juliet Mukasa til fordel for, at transpersoner har de samme rettigheder som andre ugandere.

Alt dette vidner om, at store dele af verden når alt kommer til alt går. Derfor handler det om at fortsætte med at gå ind for nye tider. Godt nytår.

Dag Herbjørnsrud
Tidligere redaktør for NY TID. Nu leder af Center for Global og sammenlignende idéhistorie.

Giv et svar

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær om, hvordan dine kommentardata behandles.

Opbrud af samliv / Det ægteskabelige brud i det muslimske Afrika syd for Sahara (af Alhassane A. Najoum)Det er dyrt at gifte sig i Niger, selvom brudeprisen varierer, og i tilfælde af skilsmisse er kvinder forpligtet til at betale brudeprisen tilbage.
Etik / Hvilke etiske principper ligger bag de første vaccinestik?Bag myndighedernes vaccinationsstrategi er et etisk kaos.
Krønike / Norge på toppen af ​​Europa inden for nationalisme?Vi hører konstant, at Norge er verdens bedste land, men det er ikke nødvendigvis tilfældet for langt størstedelen af ​​nordmænd og mennesker, der flytter hit.
Filosofi / Ulyd! En modstandsfilosofi (af Frédéric Gros) Hvorfor, hvor, hvornår og hvor længe er vi lydige?
Mytologier / Den himmelske jæger (af Roberto Calasso)I Calassos fjorten essays befinder vi os ofte mellem myte og videnskab.
Kina / Den tavse erobring. Hvordan Kina underminerer vestlige demokratier og reorganiserer verden (af Clive Hamilton og Mareike Ohlberg)Det vides, at Kina under Xi Jinping har udviklet sig i en autokratisk retning. Forfatterne viser, hvordan effekten har spredt sig i resten af ​​verden.
Nawal el-saadawi / Nawal El-Saadawi – i memorandumEn samtale om frihed, ytringsfrihed, demokrati og eliter i Egypten.
Nekrolog / Til minde om Nawal El-SaadawiKompromisløst talte hun imod magten. Nu er hun væk, 89 år gammel. Forfatter, læge og feminist Nawal El-Saadawi skrev til NY TID fra juni 2009.
Debat / Hvad er sikkerhed i dag?Hvis vi ønsker fred, skal vi forberede os på fred, ikke på krig. I de foreløbige partiprogrammer er ingen part på Stortinget for nedrustning.
Filosofi / Politisk filosofi om sund fornuft. Bånd 2,… (af Oskar Negt)Oskar Negt spørger, hvordan den moderne politiske borger blev til i kølvandet på den franske revolution. Når det kommer til politisk terror, er han klar – det er ikke politisk.
Selvhjælp / Overvintring – Kraften til hvile og tilbagetog i vanskelige tider (af Katherine May)Med Wintering har Katherine May projiceret en forlokkende, essayistisk selvhjælpsbog om kunsten at overvintre.
Krønike / Tag ikke højde for, hvilken skade vindmøllerne kan forårsage?Har vindkraftudvikleren på Haramsøya groft forsømt? Det mener ressourcegruppen, der siger nej til lokal udvikling af vindmøller. Udviklingen kan forstyrre radarsignaler, der bruges i lufttrafikken.
- Annonce -

du kan måske også lideRelaterede
Anbefalede