Rolf Hiller
Rolf Hiller kommenterer norsk film under nordiske filmdage i Lübeck 1969. Fra NRKs udsendelse Studio 69, tilgængelig på nrktv.no

Om at skyde kulturelt i dit eget rede


1. NOVEMBER 1969: Observationer af Sigurd Evensmo

E-mail: singur@nytid.com
Offentliggjort: 2019-11-01

For et par uger siden havde "The Film Magazine" på TV en indslag på nordiske filmdage i Lübeck, og den e-mailede medarbejder udnyttede naturligvis bestræbelserne på at få nogle tyske udsagn om kvaliteten af ​​norske film. Naturligvis? Ja, selvfølgelig. For at disse tyskere kan fortælle, at norsk film er noget crap, og skulle en kulturel norsk lade enhver chance gå for at få den slags vidnesbyrd fra udlandet og inde i landet? De tyske fagfolk brugte ikke direkte et så uhøfligt ord som det nævnte - tværtimod dyrkede de og næsten elskværdig, at vi ikke er gode nok. Der er et ikke ubetydeligt punkt lige der. Havde de sagt lort, kunne tv'ets enorme publikum måske have været lidt oprørt i stole og hvis ikke rejst buste, så spurgte i det mindste sig selv og andre, hvad denne slags ord var stærke dommer, og hvor mange de faktisk havde set af de ca. 250 spillefilm lavet i Norge. Men med sin kultiverede form kunne den tyske karakteristik glide frit ind i de fleste nordmenn, fordi der i dette land længe er blevet udviklet en langvarig følsomhed for knusende vurderinger af norsk kultur.

Dette kan siges kortere og klarere: I et land, hvor kritikere og andre kulturelle medarbejdere har gjort det til en sjov vane at springe i deres egne reden, tolererer vi også lejlighedsvis klaps udefra. Ja, tag dem med hjem.

Når jeg bringer den lille TV-episode ud i "The Movie Magazine", skyldes det, at den falder i et større mønster. Oprindelsen stammer virkelig tilbage til den danske æra, og traditionen overlevede både i 1814 og 1905 og alle former for national selvhevdelse. Men næppe nogensinde har denne særegenhet fremkommet så skarpt og så negativt i dens virkninger som i tiden efter 2. verdenskrig.

Karakteristisk gælder dette først og fremmest for norsk mindreværd i sammenligninger mellem ens eget kulturliv (hvis man våger at bruge et sådant ord) og forholdene i Sverige og Danmark. Uanset hvad angår litteratur, film, teater eller anden kunst, har vi i et kvart århundrede været slået i opfattelsen af, at Norge ikke kun generelt hænger bag, men er næsten som et karjol på den svenske og danske kulturelle autostrada. Det er vores indenlandske kulturkritikere, der har taget sig af denne opgave, utrættelige i deres hamring år efter år. Hvad skal vi gøre! Mod Sveriges frodighed mod modernismen i…

Abonnement 195 kr. / Kvartal

Kære læser. Du har allerede læst månedens 4 gratis artikler. Hvad med at støtte NY TID ved at tegne en løb online Abonnement for fri adgang til alle artikler?


Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)