Fra Nationaltheatrets forestilling AV Jens Bjørneboe skuespill semmelweis - fra venstre Randi Koch, Joachim Calmeyer og Tor Stokke.
Fra Nationaltheatrets forestilling AV Jens Bjørneboe skuespill semmelweis - fra venstre Randi Koch, Joachim Calmeyer og Tor Stokke.

Rebellen og hans martyrdom


22. november 1969: Jens Bjørneboes Semmelweis på Nationaltheatret.

Cordsen var tidligere redaktør af Orientering, og med navneændringen til Ny Tid i 1975.
E-mail: kjellcordtsen@gmail.com
Offentliggjort: 2019-11-22

For eftertiden vil 1960'erne sandsynligvis blive et nyt gennembrud i norsk litteratur. Derefter brød generationen fra Jens Bjørneboe til Stein Mehren igennem med en så overbevisende magt, at vi er nødt til at gå årtier tilbage for at finde noget lignende. Samtidig skabte Borgen og Vesaas nogle af deres fineste værker, og 1940-generationen optrådte med en massiv afvikling med den traditionelle romanform, med psykologi og dens skematiske lille verden. Litteratur blev - i videste forstand - politiseret.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at Bjørnebos voldelige udbrud mod fængselsmyndigheder og politi, hans glæde ved at håne det, der er hellig for borgerskabet, hans omhyggelige afsløringer af alt fra pigeresager til retfærdighedsceller og henrettelsesmetoder
- og på den anden side: hans uvillighed til at tilpasse sig til ethvert parti eller sæt autoriserede udtalelser har gjort ham til fjender i næsten alle lejre.
Han er gradvist blevet en ensom mand; han er ikke populær, og den blotte tanke om at være der ser ud til at fylde ham med så kval, at han straks vender sig mod enhver tiltalende skare af nye meninger. Hvad har de at skjule.

Et tilbagevendende paradoks for mig personligt ved jeg intet så meget gennem en venlig person som Jens Bjørneboe. Den store spotter og benægter er faktisk en venlig mand. Men således en offentlig ubehagelig person, og dette forhold har utvivlsomt farvet synet på hans poesi. Ellers er det vanskeligt at forklare, at anerkendelsen primært har flyttet fra udlandet digter Bjørneboe. Han er i dag forfatter af internationalt format, og det skulle han gøre, når lille Norge har besluttet, at rollen skal være Vesaas!

Myndighederne sammenlignes med syge og døende celler og oprøreren
en kirurg.

Bjørneboe har været uhøflig nok til ikke at tage den slags hensyn. Med uformindsket energi fortsætter han sin beskrivelse af bestialitetshistorien, om misbrug af autoritet og åndelig fejhed. Djævelighed skal anerkendes. Hvis vi ikke er villige til at se, kan vi heller ikke handle. Derfor er denne brutale konfrontation vigtig og nødvendig.

Men bestialitet har et modstykke: godhed og oprør i tjeneste for det gode. Der er også plads til dem i dette kræftformede bombekrater, der faktisk kunne være en temmelig paradisklode. Og det er næppe overraskende, at det netop er den ensomme anti-autoritære ...

Abonnement 195 kr. / Kvartal


Kære læser. Du har allerede læst månedens 4 gratis artikler. Hvad med at støtte NY TID ved at tegne en løb online Abonnement for fri adgang til alle artikler?


Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)