Trumps rasende racistiske retorik


BIOPOLITIK: Kræver den offentlige opfattelse af orden ekstrem vold mod bestemte befolkningsgrupper (indfødte, sorte, muslimer osv.)? Må 5000 fattige og mistede migranter mødes af en mur og mobilisering af 15000 soldater?

Bolt er professor i politisk æstetik ved Københavns Universitet.
E-mail: mras@hum.ku.dk
Offentliggjort: 2019-11-09
Race og America's Long War forfatter
Forfatter: Nikhil Pal Singh
University of California Press, USA

De ca. 5000 mennesker, en stor gruppe af fattige og mistede migranter, der er flyttet til fods fra Honduras til De Forenede Stater gennem Guatemala og Mexico, ifølge Donald Trump udgør en trussel mod USA. Den såkaldte campingvogn er intet mindre end en invasion, der kræver mobilisering af 15 soldater og naturligvis opfyldelsen af ​​Trumps vigtige valgløfte: muren til at lukke den amerikanske sydlige grænse til Mexico.

Ifølge Trump består campingvognen ikke kun af kriminelle fra Honduras, Guatemala og Mexico, men også terrorister fra Mellemøsten. Ikke at der er den store forskel for Trump; alle er fjender, der skal holdes ude af det nationale rum. Overfor Trumps rasende racistiske retorik overså man ofte kontinuiteten mellem hans sene fascistiske politik og hans forgænger Barack Obamas intensive brug af droner til likvidation af såkaldte terrorister i fremmede lande uden nogen domstolsproces eller afgørelse. Obama godkendte mere end fem hundrede drone-strejker, ti gange så mange som under George Bush junior. Ifølge undersøgelser har disse droneangreb haft en succesrate på under ti procent og resulteret i mere end tusind dræbt ved et uheld.

Protester mødes altid med politiet.

Sing viser i Race og America's Long War, at Trumps krig mod campingvognen og Obamas drone-kampagne skal forstås som to sider af det samme raciserede (racistiske) anti-oprørsparadigme. Dette går helt tilbage til folkemordet på oprindelige folk, da europæere koloniserede Amerika, og til slaveriet af afrikanere, der blev forliset til den nye kolonist, der blev brugt som ubetalt arbejde i den amerikanske raciserede kapitalisme.

Singhs bog er et vigtigt bidrag til kortlægningen af forbindelserne mellem racistisk statsterror og kapitalisme i USA. Han beskriver i bogens syv kapitler, hvorledes statsvold og kapitalisme har gået hånd i hånd lige siden den amerikanske revolution og fortsat gør det. Trumps mur og krigen mod karavanen er blot det seneste eksempel på en århundredelang sammenføjning af race og klasse, hvor grænsen mellem indre og ydre opløses i en kompleks sammenblanding af politi og krig, og hvor demokrati og retsstat fra starten har legitimeret vold mod ikke-hvide subjekter, som truer «den sociale orden» (læs: kapitalakkumulation). Singhs analyse viser ikke blot, hvordan bosætterkolonialisme, slaveri og fængselsindustri hænger sammen og udgør en «indre krig», men også hvordan denne indre krig er forbundet med USA’s imperialistiske «ydre krige». Den bagvedliggende matrice for begge krigsformer er racialiseret kapitalisme, altså en kapitalisme der kontinuerligt splitter proletariatet gennem racialisering, straffer de racialiserede subjekter og tilraner sig ufri arbejdskraft.

Karavanen av migranter på vei til usa demonstrerer utenfor hovedkvarteret til fns høykommisjnær for flyktninger i Mexico. De forlanger busser som tar dem til grensen. Foto: Alfredo Estrella, afp/ntb scanpix

Dæmonisering

Eftersom frigørelse i USA er lig med ekspansion, hjemsøges det amerikanske nationaldemokrati af en art oprindelig uorden (kolonisering og slavegørelse), der hele tiden reproduceres som racial ulighed. Politiet har til opgave at sikre, at uligheden ikke udvikler sig til politisk uro og revolution, men tværtimod blot muliggør den fortsatte udnyttelse af ikke-hvide kroppe. På den måde smelter produktionen af racial ulighed sammen med politiets biopolitiske kontrol af de racialiserede kroppe, der hele tiden iscenesættes som en trussel mod det nationale fællesskab. Racisme naturaliserer krig som politiarbejde, hvor hvidt overherredømme lever videre som et gruppe-differentieret politi- og kontrolsystem, hvor mørkhudede produceres som trusler (uden rettigheder) der skal styres med vold.

Abonnement 195 kr. / Kvartal

Droneangreb har haft en succesrate på under ti procent.

Singh analyserer, hvorledes racial dominans og kapitalistisk udbytning er vævet sammen i USA, både historisk og i dag. Som han skriver, var kriminalisering af de oprindelige amerikaneres modstandskamp et middel til sikring af den private ejendomsret. Koloniseringen af USA, nedkæmpelsen af urbefolkningen, slavegørelsen af afrikanere og framingen af begge grupper som vilde barbarer udgør en materiel, ideologisk og affektiv infrastruktur for kapitalistisk berøvelse og tilegnelse, der er virksom den dag i dag. Der går således en lige linje fra paramilitære borgermilitser over slavepatruljerne til politiet. Alle har de til funktion at kriminalisere og kontrollere ikke-hvide subjekter og samtidig skjule den vold, der ligger til grund for uligheden. På den måde bliver traumet som har sin årsag fra de hvide bosætteres og slaveejeres vold, oversat til og institutionaliseret som en truende, «vild» kriminalitet, der skal bekæmpes af staten. Racismen og politiet flyder sammen i en normativ forestilling om offentlig orden og trusler om uorden, der nødvendiggør ekstrem vold mod bestemte befolkningsgrupper (indfødte, sorte, muslimer etc.). De racialiserede subjekter skal ikke blot overvåges, men også løbende afstraffes, da de truer samfundet. Militær aktion mod de indfødte og biopolitik mod afrikanskamerikanere er den raciale kontrols to logikker, der tilsammen udgør et kontrarevolutionært antioprørsparadigme.

Racial kontrol

I løbet af det 20. århundrede blev indenrigspolitisk racestyring til udenrigspolitisk imperialisme. Først med besættelsen af Filippinerne i 1901 og siden i perioden efter Anden Verdenskrig i en lang række lande fra Cuba over Vietnam til Afghanistan og Irak. «Mørke nationer» som Filippinerne manglede social orden og skulle styres med hård hånd. Som Singh viser, er det således ikke et nyt fænomen, at politi og militæret/krig flyder sammen. Der er en kontinuitet mellem kolonial grænsepatruljering og slavegørelse og så USA’s koldkrigs-imperialisme og nuværende antiterrorisme. Dette tager form af såvel hemmelige likvideringer som egentlige invasioner. Fjenden kriminaliseres (udenfor) og kriminelle gøres til fjender (indenfor) med henblik på at sikre kapitalakkumulationen og den private ejendomsret – desuden nye og naturalisere gamle jord- og ressourcetilegnelser.

Efter Anden Verdenskrig og under den kolde krig blev det nuværende geopolitiske rum skabt. Et rum, der strakte sig fra Detroit til Saigon i 1960’erne eller fra Ferguson til Baghdad i dag. Et imperialt rum, holdt sammen af en global logistikøkonomi og racialiserede politiaktioner. I både Ferguson og Baghdad handler det om at nedkæmpe fjendtlige og farlige subjekter, der truer den sociale orden – indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk. Politi- og militæraktion (krig) smelter sammen i en global racestyring.

Nedskydningen af afrikanskamerikanere på gaderne i Ferguson hænger sammen med militariserede drab på muslimer i Yemen og Pakistan. Sorte og muslimer repræsenterer en antisocial vold, der skal håndteres med legitim statsvold. Og enhver kritik af politibrutalitet affejes som forsøg på at «umuliggøre effektivt politiarbejde». Dette er jo blot del af et større moderniseringsprojekt, hvor amerikansk demokrati spredes ud i verden (og helt ind i de lokale, sorte ghettoer) til alles bedste. Og det er kun når politiet er til stede, at verden er sikker. Resultatet er statsterroristisk kontrol. Ethvert rum for politisk dialog forsvinder, og protester mødes altid med mere politi. Det føderale politiets voldsomme fremfærd mod først Occupy og siden Black Lives Matter taler sit eget tydelige sprog.


Kære læser. Du har nu 2 gratis artikler tilbage denne måned. Du er velkommen til at tegne en Abonnement, eller log ind nedenfor, hvis du har en.



Efterlad en kommentar

(Vi bruger Akismet til at reducere spam.)